SANDGAARD MARKNE

Per Sandgaard og Pether Markne.Per Sandgaard og Pether Markne.Sandgaard Markne har base på Broholm Hestecenter på Fyn og drives af Per Sandgaard og Pether Markne med træning og undervisning i både dressur og springning.

Her trænes heste for kunder og samarbejdspartnere. Det er fortrinsvis Per, der rider og uddanner dressurhestene, mens berider Maria Bjørnkjær Asferg er ansat til at træne springhestene i samarbejde med Pether, som hjælper fra jorden med detaljearbejdet.

Det er grundlæggende i det daglige arbejde med hestene, at de ikke trænes pr. automatik, men at træningen hver dag tilpasses den enkelte hest og dens form.

Per underviser i dressur, og blandt hans elever er en række dygtige pony- og juniorryttere, som han brænder for at forme og give noget brugbart værktøj. Han er en erfaren kursusholder og afholder jævnligt dressurclinics.

Pether underviser i dressur såvel som springning. Han er landstræner for de norske elitehold i både dressur og springning, som flere gange om året er på træningsophold og til landsholdssamling på Broholm, hvor der hersker en skandinavisk stemning, idet der dagligt tales både dansk, svensk og norsk.

Endvidere underviser berider Maria Bjørnkjær Asferg springryttere.